Af Nadia Parbo

I noget tid nu har jeg haft en elev, der altid er opmærksom, når vi har vores ugentlige lektion. Når jeg siger ”ugentlige”, er det dog med et gran salt.

Af Nadia Parbo

Når jeg ikke underviser, sidder jeg ofte og skriver på en roman. Jeg har skrevet bøger i årevis og bliver altid rastløs, når der ikke ligger et litterært projekt og venter på mig.

Derfor har jeg også været udsat for skriveblokering, der efterhånden er et fænomen, der er kendt for de fleste. Følelsen af at noget står i vejen for den kreative proces og hvor det eneste, der ligger foran en, er den blanke side, der bliver ved med at være netop dét: blank. Man er tømt for energi og inspiration ligner noget, der aldrig vil komme tilbage.

Af Nadia Parbo

Hvis der er én ting, der ofte går igen hos mange af de udlændinge, som jeg underviser i dansk, er det, at de (næsten) aldrig kan høre forskel på nogle bogstaver.

Forskellen mellem A og Æ giver altid store problemer og det samme gør forskellen mellem Ø og O. De vokaler som vi har i Danmark, kan tit være kilde til frustration, som senere bliver til den totale opgivelse. Det er simpelthen ikke til at lære, er ofte konklusionen.

Af Nadia Parbo

Forleden måtte en af mine elever gå til bekendelse: han havde hadet de første timer af vores undervisning.

Jeg havde kunne mærke det på ham, men var alligevel nysgerrig efter at få at vide, hvad der havde skabt et trauma i ham, når vi skulle mødes.

Det var nemt at svare på, sagde han. Det havde været det dybt private aspekt af at skulle tale et nyt sprog foran en fremmed – mig.

Af Nadia Parbo

Når jeg møder en elev for første gang – og nogle gange efter et par gange – indrømmer de overfor mig, at jeg ikke var den første, de skrev til. Nogle gange har de været ved at give op.

Dette er selvfølgelig ikke så flatterende, men alligevel kan jeg ofte ikke lade være med at spørge hvorfor. Hvad skete der? Er det virkelig så svært at finde en tutor?

Af Nadia Parbo

Nogle gange kan det være en smule svært at holde styr på, hvem der har brug for hvad og hvem, der skulle koncentrere sig mere om komma og mindre om ordklasser.

Da jeg først startede som tutor, spurgte jeg sommetider igen og igen mine elever om, hvornår den næste eksamen forekom og hvad det nu var, vi aftalte at lave denne gang. Alt sammen noget, som altid virkede til at være i orden med mine elever – men ikke med mig selv. For var det ikke lidt irriterende, at jeg sådan blev ved med at rode rundt i det?

Af Nadia Parbo

Mange danskere arbejder i disse dage hjemmefra. Der er utroligt mange fordele ved den form; vi er hele tiden i nærheden af tekedlen, vi kan skippe transporttiden hjem og vi skal yde en minimal indsats for at se godt ud til diverse møder.

Præcis det samme kan siges om undervisning. Problemet er bare dette: Vi er ved at blive trætte af at arbejde hjemmefra.

Af Nadia Parbo

Hvis der er noget, vi skal øve os på for tiden, er det at være fleksible og arbejde indenfor ekstremt løse rammer.

Elever kan ikke sige meget om fremtiden, lærerne virker lige så forvirrede og så er der os, der prøver at spørge os ind til, hvad fremtiden har at byde på, men også får svar i øst og vest. For ingen ved helt, hvad der kommer lige om hjørnet.

Af Nadia Parbo

De er ingen tvivl om, at covid-19 har haft store omkostninger for både samfundet og individet i ikke kun Danmark, men hele verden.

Det er nu, vi skal holde sammen, men det er også nu, vi finder ud af, hvad der virkelig er vigtigt i vores hverdag.

Af Nadia Parbo

De fleste af os arbejder meget med teenagere. I langt de fleste tilfælde er dette en positiv oplevelse, da de fleste teenagere, som jeg i hvert fald har oplevet, ikke har været det selvoptagede billede, som medierne ynder at give os, men derimod intelligente, søde og interessante individer, der hver har deres holdninger og idéer om livet. Altså: fuldstændigt ligesom os. De er en del af grunden til, at jeg personligt elsker at hjælpe med det faglige, når det kniber.