Af Nadia Parbo
Jeg har altid været stor fan af julen og alt, hvad der kommer med. Lysene, filmene, musikken og, selvfølgelig, stemningen.
Med andre ord er jeg en af dem, der slet ikke kan få nok at alt, der kommer bare i nærheden af julelykke – dette kommer ofte også til udtryk overfor elever, for jo tættere vi kommer, jo mere ellevild bliver jeg. Derfor er der også én ting, der giver et ekstra nøk oveni den stemning, jeg allerede i er i slutningen af november:
Af Nadia Parbo
Det er tid til at søge ind på kvote 2 og i den forbindelse får jeg for tiden sommetider anmodninger om hjælp til grammatik og formidling i den ansøgning, der skal få endnu et håbefuldt menneske ind på drømmeuddannelsen.
Jeg har dog lagt mærke til en lidt uheldig tendens i den anledning: de unge studerende vil gerne have hjælpen, men betale for den, er de ikke helt ligeså vilde med. Ofte ender en korrespondance i total stilhed, når de finder ud af, at jeg ikke har i sinde at gøre det næsten gratis.
Af Nadia Parbo
Julen er i gang og det samme er de danske gymnasieelever i 3.g, når det drejer sig om deres store, endelige opgave, SRP’en. Der er nok ikke mange tutorer for dette segment af de danske elever, der ikke kan nikke genkendende til det stress, der følger med opgaven for de stakkels elever. Men det kan sommetider også være svært for os som tutorer, når vi regnes med at kunne det hele.
Af Nadia Parbo
At undervise unge mennesker i gymnasier eller anden form for skole, er relativt nemt. De har fag, emner, opgaver, essays, osv.
Hver uge er der noget nyt at tage sig til og hvis ikke, er det ens eget job som tutor at have noget at tage sig til, når lektierne eller emnerne udebliver.
Det er straks sværere, når det drejer sig om voksne elever med et vagt ønske om at blive bedre. Sommetider er de klar over, hvad der skal gøres for at komme til det ønskede resultat, men i mange af tilfældene er byrden lagt over på den pågældende tutor.
Af Nadia Parbo
Jeg havde forleden en snak med en af mine elever. Det var den første gang, jeg følte mig uretfærdigt behandlet og det fik mig til at tænke på, hvor mange tutorer der er udsat for elever, der forventer en mirakelkur i stedet for at være realistisk og forstå, at man ikke bliver bedre, hvis man ikke er med til at hjælpe sig selv.
I de sidste par dage har medierne været fulde af historier om den mangelfulde uddannelse som studerende modtager på landets videregående uddannelser. Politiken havde således i denne uge en historie om hvordan markedet for lektiehjælp og eksamensforberedelseskurser boomer blandt universitets-studerende.
En artikel i Berlingske fra den 10. Februar 2011 fortæller at mange elever på landets gymnasier, handelsskoler og tekniske skoler har store problemer med lektielæsningen. Mange ved simpelthen ikke hvordan de skal forberede sig til timerne.
På nogle gymnasier er de begyndt at oprette deciderede lektie-café-er hvor en gruppe af elever mødes sammen med en lærer og far hjælp til blandt andet matematik-ligningerne, den tyske grammatik og fysik-opgaverne.