Af Nadia Parbo

Hvis der er én ting, der ofte går igen hos mange af de udlændinge, som jeg underviser i dansk, er det, at de (næsten) aldrig kan høre forskel på nogle bogstaver.

Forskellen mellem A og Æ giver altid store problemer og det samme gør forskellen mellem Ø og O. De vokaler som vi har i Danmark, kan tit være kilde til frustration, som senere bliver til den totale opgivelse. Det er simpelthen ikke til at lære, er ofte konklusionen.

Både Ø og Æ er blevet brugt i Danmark siden 1100-tallet, så for os er det intet problem at høre forskel på de to og de bogstaver, der lydmæssigt ligger lige ved siden af i alfabetet.
Men det, der er naturligt for os, er umuligt at kende forskel på for andre. Jeg har en kinesisk veninde, der taler så flydende et dansk, at mange tror, at hun er født og opvokset her i landet, selvom hun kom hertil i sine teenageår. Hun skriver lige så flydende, men spørger man hende om forskellen på de nævnte bogstaver, må hun give op.

Men kan det læres? Jeg vil vove at påstå, at svaret er ja, hvis man ikke bare giver sig selv tiden, men også er usædvanligt stædig. Men der er også de enkelte ord, der lige pludselig kan være hjælpsomme for dem, der vil lære, hvordan i alverden man skal hitte ud af de problematiske ord. Som danskere ved vi alle, hvordan vi skal udtale Æ og jeg har prøvet at videregive den viden, siden jeg begyndte at undervise. Og så kom jeg en dag til at sige til en elev, at Æ var som det første ”e” i det engelske ord ”energy” og Ø var ligesom vokaldelen i det franske ord ”deux”.

Pludselig var der ikke flere spørgsmål. Det var blevet lært.

Og er det ikke vildt? At noget, så mange mennesker kæmper med, pludselig kan løses så simpelt? Ja, sådan er det heldigvis også engang imellem.

Nadia Parbo er - udover at være tutor på Tutoren.dk - freelance journalist og forfatter. Hun har en uddannelse indenfor film- og medievidenskab, hvilket hun også bruger i sit job, når hun er ude og anmelde film for diverse medier. Hun bor i København.