Af Nadia Parbo

Mange danskere arbejder i disse dage hjemmefra. Der er utroligt mange fordele ved den form; vi er hele tiden i nærheden af tekedlen, vi kan skippe transporttiden hjem og vi skal yde en minimal indsats for at se godt ud til diverse møder.

Præcis det samme kan siges om undervisning. Problemet er bare dette: Vi er ved at blive trætte af at arbejde hjemmefra.

De ting, der i starten kunne ses som en stor fordel, kan også være med til at dræne energien. Det er trods alt hårdere at undervise gennem en computer, da man lige pludselig også skal fokusere på de ting, som vi normalt ikke skænker en tanke: når vi ikke kan se kropssprog, kan vi heller ikke se, om vi er ved at tabe eleven på gulvet eller om interessen stadig er der. Og når teknikken nogle gange er langsommere end os, ja, så begynder spørgsmål og svar lige pludselig at stable sig ovenpå hinanden.

Samtidig kan man ikke tage fra os, at vi i den grad har fået en øvelse i at undervise på trods af distance. Det er noget, jeg personligt er glad for, men som jeg også påskønner at slippe af med igen. Det er selvfølgelig et paradoks, men heldigvis ét, som der kun er fordele ved. Det betyder nemlig, at jeg både er glad for at have fået en ny kompetence, men også en ny taknemmelighed overfor de dele af hverdagen, jeg ikke satte pris på før.

Vil dette have betydning for tiden efter corona? Jeg tror, det vil give både undervisere og elever større frihed i eftertiden, når vi pludselig kan undervise, selvom vi en dag måske sidder i den anden ende af landet og også selv kan vælge, hvad vi foretrækker fra elev til elev. Nogle bor måske længere væk end andre og har altid været en større forhindring at komme til. Mere frihed er altid dejligt – det er en helt tredje ting, vi har lært at sætte pris på igen.

Nadia Parbo er - udover at være tutor på Tutoren.dk - freelance journalist og forfatter. Hun har en uddannelse indenfor film- og medievidenskab, hvilket hun også bruger i sit job, når hun er ude og anmelde film for diverse medier. Hun bor i København.