Af Nadia Parbo
Når jeg møder en elev for første gang – og nogle gange efter et par gange – indrømmer de overfor mig, at jeg ikke var den første, de skrev til. Nogle gange har de været ved at give op.
Dette er selvfølgelig ikke så flatterende, men alligevel kan jeg ofte ikke lade være med at spørge hvorfor. Hvad skete der? Er det virkelig så svært at finde en tutor?
Jo, siger de, det er egentlig ikke fordi, det er svært at finde mailadresser at kontakte. Det, der er langt mere besværligt, er overhovedet at få et svar. Nogle har prøvet utallige gange, indtil de nåede mig. En enkelt gang har jeg endda svaret tilbage på en mail og forklaret, at der ikke var tid i mit skema og at jeg ønskede dem held og lykke med deres videre søgning, hvorefter de har svaret tilbage for at bede mig om at genoverveje – simpelthen fordi, jeg var den eneste, der vendte tilbage.
Det er nemt at ignorere en mail fra nogle, man ikke kender. Nogle gange bliver livet for travlt og der er ikke engang overskud til at sætte sig ned og sende et svar retur. Der har jeg også selv været. Men jeg har efterhånden hørt historien om mails, der tilsyneladende bliver sendt ud i intetheden så mange gange, at jeg ikke kan lade være med efterhånden at undre mig over, at så mange bare ignorerer mennesker, der skriver til dem i håb om hjælp.
Jeg har selv en profil, der beder folk om at skrive lidt mere end en linje på 2-5 ord (jo, det sker desværre også). Hvis dette, synes jeg selv, meget fair krav bliver ignoreret, gider jeg heller ikke svare. Men hvis man generelt har en tendens til at trække på skuldrene over enhver mail, der kommer ind i indbakken, er det måske på tide at genoverveje. På den anden side sidder der nemlig sommetider nogen, der virkelig har brug for hjælpen.
Nadia Parbo er - udover at være tutor på Tutoren.dk - freelance journalist og forfatter. Hun har en uddannelse indenfor film- og medievidenskab, hvilket hun også bruger i sit job, når hun er ude og anmelde film for diverse medier. Hun bor i København.