Af Nadia Parbo

Hvornår skal man passe på sig selv og hvornår skal man være der for sine elever? Som alle andre tutorer har jeg et liv udenfor mine elever og undervisning. Det er et liv, der efterhånden er blevet mere og mere travlt, da jeg både styrer en festival, har genoptaget mine egne studier og har et krævende studiejob. Samtidig vil jeg gerne have bare en smule fritid, så jeg ikke begraver mig selv i et bjerg af stress.

Men. For tre måneder siden gav jeg et dumdristigt løfte til en elev, der havde nogle udfordringer i engelsk. Jeg sagde, at jeg ikke kunne hjælpe efter hendes prøveeksamen i engelsk, men inden da ville jeg være til rådighed. Med det til følge, at jeg nu rent faktisk er ved at begrave mig selv i det bjerg af stress, jeg prøvede at holde på afstand. Men kan man tillade sig at gå tilbage på et løfte?

Jeg kan ikke. Jeg ville ønske, at jeg kunne – og det ville jeg nok også være bedre til, hvis det ikke var sådan, at hendes prøveeksamen er om en uge. En uge er trods alt et overskueligt tidsrum. Men det har vækket spørgsmålet om, hvor langt vi skal gå for vores elevers behov og hvornår vi skal begynde at passe på os selv og sætte vores egne behov først.

Jeg kender ikke svaret, for det er individuelt fra tutor til tutor. Men det er vigtigt at kende sine egne grænser. Hvis jeg havde været bevidst om mine, havde jeg for eksempel ikke lovet noget, som jeg ikke havde været i stand til at holde, hvis den prøveeksamen ikke havde været lige om hjørnet. Og så ville min samvittighed være sort som kul, og den slags gør vist heller ikke noget godt for stressniveauet.

Nadia Parbo er - udover at være tutor på Tutoren.dk - freelance journalist og forfatter. Hun har en uddannelse indenfor film- og medievidenskab, hvilket hun også bruger i sit job, når hun er ude og anmelde film for diverse medier. Hun bor i København.