Indsendt af Thomas Hesselberg den

Af Nadia Parbo

I et stykke tid har jeg ikke skrevet indlæg her til bloggen. Grunden har været, at jeg har haft meget travlt. Har der været travlt indenfor mit tutor-job? Nej, ikke rigtigt, så med travlhed på alle andre områder kommer også mangel på tid til mine elever, der pludselig er svære at se til.

Men hvad gør man som tutor, når der er travlt? Når der er så mange ting at tænke på og tage stilling til, at det begynder at blive svær at finde interessen, også måske forståelsen, for, at det altså er meget vigtigt at denne her stil bliver afleveret på mandag. Jeg må indrømme, at jeg for nogle år siden næsten ikke kunne rumme, at det kunne betyde noget med en ligegyldig danskstil, når jeg havde tusind deadlines – vigtigere, synes jeg selv – at se til. Men heri ligger svaret jo også. For er vores egne deadlines ikke altid dem, der er vigtigst for os selv, uanset vores alder?

Så nu laver jeg et såkaldt tankerum, når jeg er ude for at undervise mine elever. Det er et rum, hvor det kun er dem, der eksisterer. Ikke alt det, jeg skal nå eller de ting, jeg skal huske. Kun mine elever. Det er i sig selv en form for afstressende øvelse, der også tillader mig som tutor at huske tilbage til dengang, hvor en enkelt aflevering kunne være noget af det mest stressende i verden, for nogle af dem var udenfor for enhver forståelse. Matematikafleveringer. Jeg husker stadig tilbage på dem med gru. Og det er jo derfor, de har mig. For at hjælpe dem, også med at håndtere det skolepres, der i virkeligheden ville kunne stresse enhver. Det er værd at huske på sommetider.

Nadia Parbo er - udover at være tutor på Tutoren.dk - freelance journalist og forfatter. Hun har en uddannelse indenfor film- og medievidenskab, hvilket hun også bruger i sit job, når hun er ude og anmelde film for diverse medier. Hun bor i København.

Kategori