Af Nadia Parbo

Åh, sommerferien. Den altid skønne tid, hvor solen skinner og der er masser af fritid. Og måske nogle gange for meget fritid? For nogle somre siden sad jeg og savnede de elever, som nu også havde sommerferie og som jeg skulle undervise igen efter ferien. Men jeg savnede også dem, jeg ikke skulle se igen. I det hele taget savnede jeg min lille bibeskæftigelse og dengang virkede sommerferien lidt tom uden alle dem, jeg ellers så hver uge.
Sådan har jeg det ikke i år, men jeg har også skåret ned på mine elever og er derfor også blevet en mere effektiv tutor, der giver mere af mig selv til dem, jeg stadig har på mit skema. Jeg valgte forleden at tage en ny elev, der skulle træne til en eksamen. Det betød, at jeg begyndte at mærke den igen; den der travlhed, hvor jeg ikke længere ydede det bedste til nogen af mine elever. Det er bare ikke fair og da eleven havde trænet til sin eksamen, sagde jeg farvel, også selvom jeg nød timerne.

Og med den nedskæring er jeg kommet til at tænke på, at det måske ikke kun var eleverne, jeg savnede, men også travlheden og hele tiden at skulle noget. I takt med at jeg har valgt at have færre elever, er jeg blevet mindre stresset – for var det måske ikke i virkeligheden en form for stress – og er nu i stedet kommet i en slags tænkeboks, der handler om at optimere efter sommerferien. Hvordan kan jeg blive endnu bedre end jeg er nu og hvordan kan jeg hjælpe mine elever til at komme videre i den sproglige læring? Hvor elsker jeg bare en sommerferie, hvordan den slags beslutninger ikke skal tages i en tilstand, der længes efter travlheden.

Nadia Parbo er - udover at være tutor på Tutoren.dk - freelance journalist og forfatter. Hun har en uddannelse indenfor film- og medievidenskab, hvilket hun også bruger i sit job, når hun er ude og anmelde film for diverse medier. Hun bor i København.