Indsendt af Thomas Hesselberg den

Skrevet af Willem Asman

Det er nu 5. gang, at jeg som frivillig i 3 måneder giver lektiehjælp til meget fattige børn i Peru. I Danmark hjælper jeg gymnasieelever med kemi, fysik og teknologi, hvorimod jeg i Peru hjælper børn i alderen 6-21 år. De har ofte kun en mor og de fleste mødre er analfabeter og kan ikke selv hjælpe deres børn med lektier. De fleste børn bor sammen med deres mor og søskende på et koldt værelse på 4x6 m2. Byen Cajamarca ligger i en højde på 2800 m i bjergene og har ca. 250.000 indbyggere. Temperaturen om morgenen er 6 grader og om eftermiddagen 21 grader. Der kommer ofte ikke meget sol ind i husene og husene bliver derfor ikke varmet op.

Lektiehjælpen foregår i et stort hus, hvor børnene kommer hver dag enten før eller efter skoletid. Udover lektiehjælp får børnene også 2 måltider pr. dag af organisationen fordi de ikke altid får nok at spise derhjemme. Jeg hjælper dem med alle fag på alle niveauer: lære at læse, matematik, historie, fysik, kemi og engelsk. Desuden laver jeg sjove fysikforsøg sammen med dem, som jeg forklarer for teenagerne. Dette gør jeg også af og til på skoler ude på landet. I Peru er der ikke mulighed for, at eleverne laver forsøg i klasserne. Selvom jeg har et rimeligt højt niveau i spansk, så kommer mit kendskab til kort, når jeg skal hjælpe de store elever med stile. Heldigvis er der en meget god peruansk lærer som kan hjælpe til, som også er uddannet matematiklærer. Mht. min alder som frivillig er jeg en undtagelse. De fleste frivillige her er folk fra hele verden, som lige har bestået deres studentereksamen, samt studerende som kommer tilbage midt i deres studium fordi de savner børnene og stedet.

På en måde er der ikke den store forskel mellem elever i Danmark og her: man har kloge, mindre kloge, flittige og dovne elever. I de fleste andre lande end Danmark er det normalt, at der er nogle elever, som skal gøre en klasse om. Det er her også tilfældet i Peru, bortset fra de sidste to år: pga. Covid19 har skolerne været lukket i to år og alle elever er automatisk gået videre til næste klasse. Det har været en svær tid. Peru har været det land hvor Covid19 har hærget mest: 200.000 personer døde (af de 30 millioner) og 93.000 børn mistede en eller flere forældre. I Danmark fik jeg et kursus i Teams på en halvtime, og fra næste dag skulle vi undervise online. Infrastrukturen var der, alle elever havde computere. Man skulle bare vænne sig til det. Det var ikke sjovt, men det gik. Dette var ikke tilfældet i Peru, et land hvor 20% af familierne ikke engang havde 1 mobil og en stor del af landet er bjergagtigt med toppe op til 6700 m, hvilket gør det svært at etablere internetforbindelser. Men man forsøgte, så godt som man kunne, at give nogle lektier via WhatsApp. Af og til skulle eleverne klatre på bjergtoppe, for at kunne modtage deres lektier. Pga. de 2 Covid19-år er niveauet lavere end normalt, og nogle elever er blevet dovne.

Der er generelt set en stor forskel mellem offentlige skoler og private skoler i Peru. De fleste private skoler er bedre en de offentlige skoler, men der findes også enkelte meget gode offentlige skoler. På de offentlige skoler (og næsten alle vores elever går i offentlige skoler) har man ikke kemi og fysik som fag, men har man et fag som hedder ”Videnskab og teknologi”, som indeholder kemi, fysik og teknologi. De fleste skoler bruger ikke bøger i disse fag. Det er læreren som dikterer. Niveauet i de forskellige skoler kan være meget forskellig. Ikke alle lærere har en uddannelse i det fag, som de underviser i. Så har 70% af alle engelsklærerne ikke en uddannelse i at undervise i faget Engelsk. Enhver dansk elev i 3.g i Danmark er nok bedre til engelsk end de fleste peruvianske engelsklærere. Jeg har også set mærkelige formler i kemi og meget eksotiske stoffer. Notationen i f.eks. matematik kan være lidt anderledes, end vi er vant til i Danmark.

For at komme ind på universitetet i Peru skal man læse op til en adgangseksamen, som har et meget højt niveau - også efter dansk målestok. Der er specielle institutter, som mod klækkelig betaling forbereder eleverne til det efter gymnasiet. På private skoler begynder man allerede at forberede eleverne fra 8. klasse af til denne eksamen, og hvis du er så god, at du består, kan du begynde at læse på et universitet i en alder af 17-18 år. I Peru er der meget mere udenadslære end i Danmark. Det periodiske system skal man. f.eks. kunne udenad. Ligeledes skal man for alle stoffer kunne finde ud af, hvilke elektroner der er i hvilken orbital (dette berører man kun lidt når man har kemi-A i Danmark).

Situationen mht. mobiler er tydeligvis ændret de sidste fem år. Ca. halvdelen af de elever i 1-3 g. har en (brugt) mobil - dog med en meget beskeden kapacitet. På skolerne og i organisationen er der computere og eleverne ved hvordan de søger og kan bruge Word. Ingen af vores børn har dog en computer derhjemme. Dette i modsætning til de 10% af familier, som er relativt meget rige og kører i store SUV’er. De børn som modtager hjælp fra organisationen har desværre meget ringere muligheder for at få en god uddannelse end de rige. At prøve at give disse børn bedre chancer, giver mig motivationen. Der er sværere for piger end for drenge at blive færdige med gymnasiet. Der er nemlig således, at mange piger får børn i 15-18 årsalderen (abort er forbudt) og så holder de op med skolegangen. Ellers er der ikke den store forskel ved at give lektiehjælp i Danmark. Heldigvis har organisationen nu 20 børn, som læser på universitetet eller får en anden uddannelse efter gymnasiet.

For mig personligt var der dog én stor forskel. For syv år siden stillede en pige på 18 mig et meget specielt spørgsmål: ”Vil du være min far?”. Hun havde ingen far mere. Hun var ikke interesseret i mine penge, men ville gerne have en far. Det har hun fået, og vi har hver dag kontakt. Hun har nu selv, desværre i en alt for ung alder, fået to døtre, som holder af mig som var jeg deres bedstefar. Så jeg føler mig beriget i et ellers fattigt land. Du kan læse mere om organisationen, som støtter 50 børn her. Det er også muligt at arbejde der som frivillig og sponsorere et barn: Incawasi.org.pe

Lektiehjælp i Peru

Lektiehjælp foregår i et rum med et bibliotek og computere. Skoleuniformerne er forpligtede.

Fysik forsøg i Peru

Et forsøg med Newton’s 3. lov: aktion og reaktion i en folkeskole: balloner som følger en snor,  mens de taber luft. Ude på landet har børnene ofte ikke skoleuniformer på fordi de ikke kan betale  det (koster ofte 500 kr.).

Festlig dag i Peru

Efter en festlig dag på en folkeskole ude på landet laver mødrene mad til alle (kogt hvede, kartofler  og spejlæg). Der er også dans - ægte folkedans.

Landarbejde i Peru

Forældre på en skole ude på landet (3300 m høj) arbejder på skolens jord: om lidt bliver der sået  havre, som bruges til at lave havregrød ti skolens børn.

 

Willem er uddannet kemiker og meteorolog og har desuden en Ph.D. i luftforurening. Han har undervisningskompetence i fysik og kemi på gymnasieniveau og har undervist på et gymnasium indtil juli 2020 og også været tutor på Tutoren.dk lige siden.

Kategori