Af Celine, Clara og Camilla
Vi er en læsegruppe nu på vores første universitetssemester. Vi har alle kemi på B niveau fra gymnasiet, men er blevet noget overvældet af udfordringen i at gå fra gymnasiets kemikursus til et universitetsstudiums 1. semester kemikursus. Vi oplevede hurtigt, at det kunne være både tidsrøvende og usikkert at finde og tilegne os de væsentlige begreber og emner i kemipensummet og den store 1000 siders kemibog.
Det er lykkedes gennem tutoren.dk at finde lektiehjælp gennem Henning Nielsen, der tilgodeser vores situation: Først om fremmest er hjælpen økonomisk overkommelig for os. Dertil kan tutoren honorere de faglige krav. Vi sætter også stor pris på, at studiehjælpen kan foregå online med automatisk videooptagelse af hjælpen, så vores samtale/diskussion med visuelle demonstrationer kan genspilles, hvilket i sig selv er en kæmpe fordel for os, der gerne vil have noget gentaget/forklaret flere gange for at forstå det. Dertil er det også rart, at vi ikke behøver at ”stresse”, hvis forståelsen ikke helt opnås under en session; man genspiller blot, og har desuden de andre i læsegruppen at spørge. Og endelig giver videoen mulighed for et slags fagligt “eftersyn” af tutorens hjælp og om nødvendigt vende tilbage og rette fejl/uklarhed/misforståelser.
Vi tænker, at det kan være nyttigt for andre, der genkender udfordringerne i springet fra gymnasiekemi til universitetskemi, at læse om denne oplevelse. Afgørende vigtigt for os har også været at vi fra starten var på samme niveau, og at vi fik fået etableret lektiehjælpen hurtigt efter kursets start.