Af Nadia Parbo

Forleden blev jeg spurgt, om jeg kunne hjælpe en dansk/britisk familie med det danske sprog. Der var en danskeksamen i den kommende fremtid og generel grammatik, der skulle rettes op på. Jeg sagde ja tak. Og så kom detaljen: en halv time til hver. En halv time per uge, sammenlagt en time. Det var det. Ikke mere. Forhåbentligt ikke mindre.

Det er svært at komme med andet end et par kommentarer og en halvhjertet rettelse af opgaver på en halv time, men det kan være sværere at overtale nogle til, at der skal meget mere til. Med en eksamen i kølvandet blev jeg personligt selv helt nervøs ved tanken om, at der kun var sat to timer af på en hel måned, men det synes ikke at være et problem for familien selv. Da en elev derefter kom et kvarter for sent og vi nu kun havde halvdelen af tiden til at gennemgå det danske komma, opdagede jeg i den grad, hvor vigtigt det er at have tid nok til at kunne koncentrere sig. For undervisning handler lige så meget om at komme under huden på emnet som det handler om indlæring. Og et kvarter – eller en halv time for den sags skyld – er bare ikke nok.

Som jeg tidligere har skrevet her på bloggen, er det ofte dem med mest behov for læring, der sætter mindst tid af til det og som er mest laissez faire. Men som tutor føler jeg et medansvar for indlæringen og finder det svært både at overbevise modparten, at det ville være bedst at tage mere tid til undervisningen samtidig med, at jeg ikke vil skabe et pres, der blokerer den nødvendige viden. Heldigvis lykkedes det mig at overtale den ene i familien om en hel i stedet for en halv time uden stor opstand. Lad os håbe, det også kan lykkes med resten.

Nadia Parbo er - udover at være tutor på Tutoren.dk - freelance journalist og forfatter. Hun har en uddannelse indenfor film- og medievidenskab, hvilket hun også bruger i sit job, når hun er ude og anmelde film for diverse medier. Hun bor i København.