Fornavn
Birgitte
Beskrivelse

Vil du gerne blive bedre til fransk eller engelsk, eller kender du én der mangler hjælp til eksamen?
Jeg hjælper også voksne, som gerne vil forbedre deres sprog til arbejde eller rejser. Du kan vælge at fokusere på samtale eller et særligt fagområde før en rejse eller et event.

Du kan også være begynder eller har måske lært fransk eller engelsk for mange år siden uden at bruge det. Vi taler om dine interesser eller en artikel, som interesserer dig. Dette giver dig et sprogligt løft inden du skal på ferie.

Jeg hjælper med undervisning og lektier ud fra dine bøger, forberedelse til eksamen, læser korrektur og ikke mindst taler engelsk eller fransk med dig.

Jeg har arbejdet 15 år med engelsk i private virksomheder og jeg er korrespondent i begge fag. Jeg har desuden en certificeret coaching uddannelse, og folk har sagt om mig, at jeg er tillidsvækkende og medlevende. Jeg er god til at se tingene fra dit synspunkt og sammen derfra sætte et mål.

Giv dig selv en chance - og få succes med dit mål!

Erfaring viser, at det er vigtigt at du bliver inddraget så meget som muligt. Det sker typisk ved at stille mange spørgsmål og lade dig selv forklare så meget som muligt. Så du får glæde og tryghed i en undervisningssituation og føler dig bedre ”klædt på”. 

Den første gang, som vi mødes, bruges typisk til at snakke lidt om de ønsker, som du har samt at give mig mere specifikke oplysninger om niveau. Vi tager udgangspunkt i dit nuværende niveau, dit ønskede niveau, samt hvor lang tid vi har til at nå det.

Undervisningen finder sted enten hos mig eller hos dig. Undervisningen gennemføres alle dage mellem kl. 8.30 og kl. 17.30 (tillæg for weekendundervisning).

Pris: Jeg tager 300 kr/time. Prisen er eksklusiv eventuel transport og afhænger af ledige tider og eksklusiv evt, tidsforbrug til retning af skriftlige opgaver udenfor undervisningen.

Har du lyst til at høre nærmere er du velkommen til at kontakte mig så vi kan afklare hvad dit behov er. Skriv som minimum dit navn, dit undervisningsbehov (niveau + hvor mange timer).

Det nytter noget og der er hjælp indenfor rækkevidde.

Erfaring
Rigtig megen (5 - 10 år)
Uddannelse
Lang videregående
Coaching
Pris
Alder
45-54 år

Kontakt tutoren