Velkommen til :)
Herunder lidt om, hvad jeg som udgangspunkt tilbyder - men du er altid velkommen til at skrive med dine ønsker/behov.
UNDERVISNING - 300/time
Jeg underviser i dansk som andetsprog, folkeskole- og gymnasieelever i dansk og engelsk, hjælper med eksamensforberedelse etc. På videregående niveau er jeg uddannet indenfor pædagogik (psykologi & sociologi) og kan undervise/vejlede på området.
OPGAVESKRIVNING - PAKKE TIL 600,-
1) Vi mødes online en time, drøfter din opgaveformulering (som jeg har læst på forhånd) og får i fællesskab lavet en disposition og plan for, hvad indholdet i din opgave skal være.
2) Du skriver opgaven. Det er vigtigt, at det udelukkende er dig, der står for denne del; det skal være din opgave. Du er selvfølgelig velkommen til at skrive opklarende spørgsmål.
3) Vi mødes igen online og gennemgår din opgave i fællesskab. Vi sammenholder din besvarelse med opgaveformuleringen for at være sikre på, at du opfylder kravene. Du får feedback på, hvad du kan forbedre/finpudse samt hvad der fungerer godt. Det handler her om opgavens struktur og indhold - og altså ikke korrekturlæsning.
—-
Jeg underviser pt. på læreruddannelsen og i folkeskolen og har også stor erfaring på gymnasieniveau (bl.a. DHO/SRO/SRP, 24-timers eksaminer, løbende dansk- og samfundsfagsopgaver).
Jeg ‘mødes’ helst online, men har du behov for fysisk undervisning, kan vi evt. mødes på biblioteket etc.
Som underviser er jeg anerkendende, smilende og imødekommende. Jeg elsker at undervise og at hjælpe mennesker med deres faglige udvikling. Du vil ret garanteret føle dig i gode hænder hos mig :)
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Mange hilsner
Bolette