Fornavn
Iris
Beskrivelse

Hej!
Mit navn er Iris, jeg er 20 år og bor i Aarhus. Jeg dimitterede fra Aarhus Katedralskole i 2021, og er derfor på nuværende tidspunkt i gang med mit sabbatår, før jeg starter på medicin på AU til sommer. Jeg har selv haft studieretningen Matematik A, Kemi A, Fysik B, og gik ud med et snit på 11,7 og topkarakter i alle mine A-fag. Mine karakter reflekterer min glæde for mine fag samt timevis af hårdt arbejde. Jeg vil derfor utroligt gerne bruge min tid på at hjælpe andre studerende (både folkeskole og gymnasie) med at opnå deres individuelle faglige mål. Jeg vil både kunne hjælpe i fagene matematik A, kemi A, fysik A, dansk A, historie A, engelsk A og fysik B, samt under skrivningen af større opgaver såsom DHO, SRO og SRP.

Det er utroligt vigtig for mig, at kommunikationen mellem mig, som tutor, og den studerende er meget uformel og nede på jorden, da dette netop er med til at skabe et trygt studiemiljø, hvor der er plads til at lave fejl. Meningen med vores samarbejde er ikke udelukkende, at du får en skide god opgave i kassen, men i lige så høj grad, at du får nogle kompetencer og redskaber med i dit videre forløb, som netop er uundværlige, når man f.eks. sidder helt selvstændigt i forbindelse med en eksamenssituation.

Jeg er personligt meget perfektionistisk og stiller derfor også høje krav til mig selv som tutor. Det kan derfor altid forventes, at jeg møder velforberedt op til hvert møde, og at jeg har sat mig grundigt ind i undervisningsmaterialet, som er sendt til mig på forhånd. Prisen for min undervisning er 200 kr. pr. time online og 250 kr. pr. time i person, hvor vi evt. vil kunne mødes på dokk1. Ved større skriftlige opgaver vil forberedelsen for mit vedkommende blive noget større, så der vil vi kunne aftale en pris ud fra mængden af materiale.

Du kan kontakte mig over mail: [email protected] eller via. sms 25118833, hvis det lyder som noget for dig eller hvis du evt. har uddybende spørgsmål.

Sted
Erfaring
Lidt (0-1 år)
Uddannelse
Aarhus katedralskole
Pris
Alder
18-25 år

Kontakt tutoren