Statistik over andet halvår 2008

Så er det med noget forsinkelse blevet tid til at gøre status over Tutoren.dk’s første hele halvårsperiode. Altså andet halvår af 2008 fra den 1. juli til den 31. december.

I hele perioden havde Tutoren.dk et samlet besøgstal på 2400 som gav i alt 35.000 sidevisninger. Dette førte til 178 henvendelser fra ialt 130 elever til 53 forskellige tutorer. I forhold til Tutoren.dk’s første kvartal ser vi en svag men støt fremgang i både antal af elever og antal af aktive tutorer. Hver tutor fik i gennemsnit 3,4 henvendelser, men bag dette tal gemmer sig temmelig megen variation. Således fik næsten 40% af tutorerne kun én henvendelse (dette dækker dog over mange nye tutorer som kun har været tilmeldt Tutoren.dk et par måneder eller mindre), mens en tutor fik 17 henvendelser.

Tutoren.dk er også gået frem i søgemaskinerne og kommer således frem som nr. 3 når man søger på lektiehjælp på google.dk og nr. 1 på privatundervisning.

Ud af 130 elever var Tutoren.dk i stand til at hjælpe 35%. Den forholdsvis lave procentdel dækker dog over stor geografisk variation. Således blev 64% af elever i Århus hjulpet, mens kun 31% blev hjulpet i København. Det sidste dækker nok over de større geografiske afstande og det lavere relative antal tutorer i København (se FIGUR). Tutoren.dk arbejder aktivt på at forbedre dette tal. Samtidig skal Tutoren.dk også blive bedre til at skaffe tutorer i resten af Danmark, især i de større byer som Odense, Aalborg, Esbjerg, Kolding og Randers.

Fig. 1 - henvendelser

Langt de fleste henvendelser til Tutoren.dk kom, måske ikke så overraskende, fra gymnasiet og andre ungdomsuddannelser. I alt mere end 60% af alle elever (se FIGUR). Der var dog også forholdsvis mange henvendelser fra forældre til elever i folkeskolens mindste klasser (15%), ældre folkeskolever (12%) og fra studerende på videregående uddannelser (8%). Tutoren.dk fokuserer fortsat mest på elever som er i gang med en ungdomsuddannelse, men vil dog også gøre en indsats for at hjælpe flere elever på 1. og 2. semester på det videregående uddannelse, som er den periode hvor flest studerene frafalder deres uddannelse på grund af for store faglige udfordringer. Tutoren.dk vil også forsøge at hverve flere tutorer med en pædagogisk og lærerfaglig baggrund, således at vi kan yde forbedret støtte til mindre børn.

Fig. 2 - Udannelsestrin

Matematik var det fag som klart flest elever ønskede lektiehjælp i (se FIGUR). Næsten 40% af alle henvendelser drejede sig om matematik, dog nogle gange i kombination med andre fag, især fysik og kemi. Naturvidenskabelige fag udgjorde i alt 53% af alle henvendelser, de sproglige og kreative fag tegnede sig for 37% (med dansk og engelsk som topscorene), mens samfundsfag (især økonomi og historie) kun udgjorde 8%. Grunden til at matematik er så fremtrædende skyldes nok dels sværhedsgraden af faget generelt, men nok også lige så meget at selv en time eller to om ugen af en-til-en privatundervisning i matematik kan give meget tydelig fremgang hos eleven. Fremgangen er måske sværere umiddelbart at vurdere i det mere forklaringstunge fag som også giver en større udfordring for tutorens pædagogiske evner og ofte kræver mere forberedelse. På den lange bane er virkningen af privatundervisnig dog også betydelig i disse fag.

Fig. 3 - Fag

Som forventet er behovet for lektiehjælp meget begrænset i skolernes og gymnasiernes sommerferie (omend nogle elever på suppleringskurser eller med re-eksaminer også i denne periode har glæde af at modtage privatundervisning), mens der sker en kraftig stigning en månedstid inde i skoleåret som igen aftager lidt op mod juleferien (se FIGUR).

Fig. 4 - Periode

Det ser altså ud til at der er både en stigende interesse og behov for privatlektiehjælp blandt især gymnasie-elever men også blandt både folkeskole-elever og studerende på videregående uddannelser. Ander halvår har givet tilfredsstilende resultater omend væksten har være mindre end håbet.

For at styrke elevernes muligheder for hurtigere at komme i kontakt med tutorene samt at tillade tutorerne at give flere oplysninger planlægger vi en omlægning af tutoren.dk, således at eleverne direkte kontakter tutorerne. I stedet for at betale et beløb per kontakt vil tutorerne i stedet betale et fast abonnementsbeløb per halve eller hele år. Vi vil derudover give tutorerne et fritekst felt samt oprette diskussionsfora.