Anna

Hej. Jeg hedder Anna. Jeg er 24 år og studerer medicin på 9. semester i Aarhus. Og jeg kan hjælpe dig!

**OBS! Er ikke disponibel for nye faste aftaler lige nu - men jeg kan stadig kontaktes ved behov for akut hjælp!**

Jeg har arbejdet som fastansat lærervikar i en periode på to år efter min gymnasietid, og selvom jeg er glad for mit igangværende studie, begyndte jeg for nogle år siden at savne at undervise. Efterhånden havde jeg også igen tid og overskud i min hverdag og kastede derfor mig selv tilbage på markedet som underviser og lektiehjælper. Jeg har nu arbejdet med dette i over tre år og har hjulpet en masse forskellige slags mennesker, unge som gamle, og det har været SÅ sjovt og fedt!

Jeg kan tilbyde hjælp til dig, der af den ene eller anden grund ønsker at optimere dine præstationer i:
- dag-til-dag lektier som at læse og forstå en tekst, at oversætte, at lave grammatiske øvelser, sætte komma, regne opgaver og forberede fremlæggelser
- skriftlige afleveringer som stile i dansk og rapporter i matematik, kemi og fysik
- større opgaver som projektopgaver, SRO og SRP
- grundlæggende færdigheder som forståelse for grammatik og tegnsætning, principper for forskellige udregninger og basisviden inden for de enkelte fag (specielt kemi/fysik kan være relevant)

Jeg har desuden rigtig god erfaring med at give intensive kurser op til vigtige prøver og/eller eksaminer - noget, jeg har gjort med stor succes mange gange de sidste år. Senest har jeg hjulpet en yngre medstuderende med at læse op til reeksamen i faget Medicinsk Biokemi (som hun scorede en flot 10'er i!)

Til grund for mine evner og færdigheder som tutor ligger, udover en almen god begavelse og social forståelse, mit arbejde som lærervikar, hvor jeg var på alle klassetrin og i specialklasserne. Her har jeg videreudviklet mine pædagogiske evner og tilegnet mig en helt masse værktøjer til at fremme indlæringen hos alle typer af elever. Jeg har desuden et kursus i Medicinsk Pædagogik, hvorfra jeg har opnået viden om og forståelse for indlæringsprocesser og -former og de aspekter, der kan have betydning for indlæring hos den enkelte.

Angående min motivation for arbejdet kommer den af flere års gode oplevelser, og jeg må indrømme, at jeg nyder at hjælpe og skabe resultater hos eleven. Derfor vil humøret under møderne med mig være højt og stemningen uformel. Jeg ved, at det kræver trygge rammer for at sikre bedst mulige resultater, og det er noget, jeg går op i at skabe for alle mine elever. Det betyder dog ikke, at undervisningen ikke vil være fokuseret og målbevidst!
For mig er DIT resultat det vigtigste, og jeg går meget op i, at du lykkes med det, som du ønsker at opnå. Derfor lægger jeg en stor indsats i forberedelse til vores aftalte møder og arbejdet med netop dine behov.

Prisen pr. time aftaler vi i fællesskab, når vi har talt om undervisningens form og omfang. Den skal naturligvis være rimelig for begge parter.

Jeg glæder mig meget til at høre fra dig og arbejde med dig! :-)

Kontakt tutoren!

HUSK! 1) korrekt e-mail-adresse. 2) fag og antal timer. 3) Undervisningssted.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Fill in the blank