Stine

Jeg har arbejdet hos Tutoren i 1,5 år og har i flere år også været lektiehjælper hos Dansk Flygtningehjælp, hvor jeg har hjulpet elever på forskelligt niveau i stort set alle fag. Jeg har en bachelor i Antropologi ved Københavns Universitet og arbejder idag som tutor ved siden af min tilværelse som tangomusiker.

Min vejledning foregår over nettet via email og skype. Jeg går op i, at tutorarbejdet altid foregår i konstant dialog med dig. Jeg mener, det er vigtigt for arbejdet, at vi sammen danner et overblik over det arbejde, der skal udføres, så du kan bruge vejledningen mere generelt til at lære dig selv, dine begrænsninger og styrker bedre at kende. Jeg lægger vægt på tålmodighed, en positiv, aktiv og realistisk indstilling til arbejdet samt et smil på læben, når lektierne synes uoverkommelige :-)

Pris
Min pris er 140 kr. i timen..

Spansk
Jeg taler og skriver flydende spansk og har boet i mere end 6 år i spansktalende lande. Jeg arbejder også med oversættelsesarbejde fra dansk til spansk og spansk til dansk og skriver for et argentinsk, spansksproget magasin. Da jeg befinder mig store dele af året i Argentina, har jeg iøvrigt mulighed for at arrangere spanskundervisning i Buenos Aires med indfødte eller dansktalende undervisere.

Engelsk
Jeg taler og skriver flydende engelsk og bl.a. har taget et semester på et amerikansk universitet, Lincoln University, i løbet af min bacheloruddannelse.

Dansk
Jeg har undervist i dansk for udlændinge ved Den Danske Kirke i Buenos Aires og har været korrekturlæser for magasinet LUKSUS. Derudover har jeg læst valgfag på litteraturvidenskab på Københavns Universitet og har en stor interesse for litteratur og kulturformidling og har også læst på Instituttet for Kunst og Kultur ved Københavns Universitet.

Samfundsfag og filosofi
Jeg har en bachelor i antropologi, hvor samfundsfag, sociologi og videnskabsteori er faste elementer. Derudover har jeg læst valgfag i filosofi på det amerikanske universitet Lincoln University og har generel stor interesse for de samfundsfaglige og humanistiske fag, såsom religion, oldtidskundskab og psykologi.

Italiensk
Min kæreste er italiener, hvorfor jeg også kan være behjælpelig med samtaleundervisning over skype på italiensk med en indfødt.

Jeg giver gerne hjælp til større opgaver - herunder SRP og AT.

Kontakt tutoren!

HUSK! 1) korrekt e-mail-adresse. 2) fag og antal timer. 3) Undervisningssted.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Fill in the blank