Sara

Mit navn er Sara, jeg er 21 år og tidligere studerende på Århus Katedralskole, hvor jeg havde A-fagene matematik, samfundsfag, engelsk og selvfølgelig dansk og historie. Jeg dimitterede med et samlet gennemsnit på 12,1 og blev tildelt to legater på baggrund af dygtighedskriterier.

I gymnasiet arbejdede jeg sideløbende som lektiehjælper, hvilket gav en masse erfaring med, hvordan man formidler det samme emne på forskellige niveauer, og hvordan et svært koncept kan gøres mere tilgængeligt. Derudover har jeg også hjulpet mange klassekammarater med matematik og brug af Nspire. Jeg kan altså både give dig hjælp i de nævnte fag, men vil også meget gerne give råd og feedback til skriftlige opgaver (store som små), samt hjælp til eksamensforberedelse.

Alt afhængig af dine behov kan vi have et længerevarende forløb, med hjælp til et eller flere fag eller måske en stor opgave, eller vi kan mødes til en enkelt konsultation, hvis der fx er et emne i matematik du gerne vil have styr på, eller en skriftlig opgave du sidder fast i.

Jeg er fleksibel ift. mødested, så det handler mest om hvor du selv arbejder bedst, om det så er på en cafe, biblioteket, derhjemme eller på din skole (dog vil der være et lille gebyr, hvis transport fra centrum af Århus til det pågælende sted er mere end 30 minutter).

Prisen vil være på 175,- i timen og jeg kan kontaktes på mail: sk@persk.eu eller over mobil: 22974343.

Jeg håber, at jeg kan være med til at gøre skolen til et sted hvor du føler dig mere kompetent, bedre forberedt, og en smule mindre stresset midt i karakterræset - og måske hjælpe dig til at finde glæden ved et fag, som du ellers har haft svært ved :)

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Mvh Sara

Kontakt tutoren!

HUSK! 1) korrekt e-mail-adresse. 2) fag og antal timer. 3) Undervisningssted.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Fill in the blank