Simon

Hej - og tak for, at du kigger på min profil!

(Underviser i: dansk, engelsk, arabisk; historie, filosofi, religion, psykologi; film- og medie/dramaturgi)

Jeg har en bred vifte af uddannelse bag mig, som afspejler mine interesser og kundskaber. Jeg har en BA i filosofi fra Københavns Universitet samt tilvalg på hhv. Historie og Film- og Medievidenskab. Derudover har jeg en filmproduktionsuddannelse fra New York Film Academy og senest en Master of Fine Arts i filminstruktion fra American Film Institute Conservatory i Los Angeles. Jeg har boet i USA i sammenlagt fire år og behersker engelsk i både tale og skrift. Netop nu er jeg i gang med sidste del af uddannelsen til sprogofficer i arabisk, hvor jeg lærer både standardarabisk og dialekt (egyptisk), tale og skrift. Jeg færdiggør uddannelsen til sommer. Sprogofficersuddannelsen er enormt intensiv og tager mange undervisningsmetodikker i brug for at lære sprogofficerskadetterne målsproget. Så hvis du ønsker at tilegne dig nye generelle metoder og teknikker til sprogindlæring, så er jeg den helt rette til opgaven.

Jeg har undervist som vikar i folkeskolen (små klasser) samt undervist på HG (Niels Brock). Derudover har jeg tidligere ydet tutorhjælp gennem tutoren.dk og fandt stor glæde ved på tomandshånd at hjælpe unge mennesker med at styrke deres faglighed. Min styrke som underviser er min evne til at identificere elevens niveau og individuelle behov og være fleksibel i tilretningen af undervisningen dertil. Jeg har hjulpet både med almen lektiehjælp, SRP og eksamensforberedelse, og jeg kan både arbejde ud fra et givent pensum eller tilrettelægge et individuelt program.

Min timepris er 250 kroner, 400 kroner for 2 sammenhængende timer. Jeg foretrækker at undervise på en af mange hyggelige caféer i nærheden af Svanemøllen Kaserne (Østerbro)., da jeg her har min daglige gang. Alternativt kan jeg også møde dig i Gentofte/Hellerup, eller vi kan benytte os af Skype.

Tag gerne kontakt via email eller telefon for en uforpligtende samtale om dine behov. Jeg taler selvfølgelig gså gerne med forældre, der ønsker at finde den rette tutor til deres barn.

Bedste hilsener
Simon
Tlf 9398 8677
simonfilosofi@gmail.com

Kontakt tutoren!

HUSK! 1) korrekt e-mail-adresse. 2) fag og antal timer. 3) Undervisningssted.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Fill in the blank