Louise

Jeg er uddannet cand.mag. i tysk og dansk og har de sidste mange år undervist i både folkeskolen, gymnasiet og på universitetet samt utallige privatelever. Jeg har endvidere mange års erfaring med at undervise i dansk som andetsprog og har ligeså arbejdet på to sprogskoler i København. Hertil kommer korrekturlæsning af især bachelorprojekter og specialer og oversættelsesarbejde dansk/tysk og tysk/dansk gennem mange år. Jeg har boet i både Tyskland og Polen i flere år og taler selv en del forskellige sprog (dansk, tysk, engelsk, polsk, spansk, fransk, italiensk).

Min undervisning er dynamisk, seriøs og varieret og tager udgangspunkt i forskellige emner som dansk eller tysk kulturhistorie, politik og litteratur. Valget af materialer og dermed også indholdet i timerne afstemmes nøje efter dine behov. Det er min erfaring, at de bedste resultater i længere undervisningsforløb opnås ved inddragelse af en bred vifte af medier som artikler, tv-klip, bøger (herunder grammatikøvelser), film, og musik, idet man herigennem tilgodeser både evnen til at læse, lytte, skrive og tale på det pågældende sprog.

Det er vigtigt, at du føler dig tryg og finder en glæde i at formulere dig på fremmedsproget, hvilket jeg i vores timer naturligvis vil bidrage til. Du skal være parat til at indgå i et samspil, da jeg ikke løser opgaverne for dig men i stedet hjælper dig med at få overblik over stoffet og få det hensigtsmæssigt vinklet.

Udover at undervise dig i tysk og dansk (både danskere og udlændinge) sprog og litteratur, kan jeg hjælpe dig med AP-forløb, større skriftlige opgaver, oversættelser og argumentationsteori.

Jeg er fleksibel med hensyn til undervisningstidspunktet og sted. Det kan foregå hos mig på Amager eller inde i centrum af København. Prisen per time er 250 kr. eller 350 kr. for 90 minutter.

De bedste hilsner

Louise.

Kontakt tutoren!

HUSK! 1) korrekt e-mail-adresse. 2) fag og antal timer. 3) Undervisningssted.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Fill in the blank