Mathias

Hele juni måned har jeg sat af til at hjælpe med eksamenslæsning!

Jeg er 24 år og førsteårsstuderende på læreruddannelsen, hvor jeg har matematik udskoling som hovedfag, fysik/kemi som andet fag og jeg vælger biologi som mit tredje fag. Jeg har tidligere læst medicinalkemi på universitetet i 4 år, men da undervisning er det, som jeg bedst kan lide at lave er jeg skiftet til læreruddannelsen. Jeg har været lektiehjælper og underviser de sidste 3 år og har fået en del erfaring. Jeg har desuden et stort ønske om at undervise i E-sport i folkeskolen, når jeg er færdiguddannet. Af interesser kan jeg nævne, at jeg bruger en del tid på computerspil, madlavning og musik, både at høre musik og spille guitar. Og så synes jeg iøvrigt det er rigtig sjovt at undervise elever privat!

Jeg tilbyder forskellige ydelser afhængigt af, hvad det er, som du har brug for :)

Lektiehjælp: Hvis du selv har materiale, (opgaver, afleveringer, eksamenslæsning mm.), så kan vi tage udgangspunkt i dette. Det betyder, at du ikke skal betale for forberedelse inden vi mødes og der er også mulighed for, at vi kan aftale at mødes efter behov. Jeg tager 125 kr. i timen for denne ydelse. Denne ydelse er ofte god til elever i 8, 9. og 10. klasse samt gymnasieelever.

Undervisning: Jeg tilbyder privatundervisning, hvor jeg selv forbereder materiale. Første gang vi mødes er gratis og her snakker vi om, hvad du gerne vil opnå gennem undervisningen. Derefter er det tanken, at vi skal mødes fast en gang om ugen eller hver anden uge (andet kan selvfølgelig aftales) i moduler af halvanden time ad gangen. Da jeg skal forberede til disse moduler/lektioner, tager jeg 250 kr. per modul (En halv time til forberedelse og halvanden time til undervisning). Denne ydelse er ofte god til elever i 6-10. klasse. Jeg har også mulighed for at tage yngre elever, men jeg har primært erfaring med ældre elever.

Praktiske forhold:
Af hensyn til sikkerhed og tillid, vil jeg gerne mødes på et bibliotek i Aarhus eller hjemme hos dig til lektiehjælpen/undervisningen. Hvis det giver mening, har jeg også mulighed for at mødes hos mig efter de første par gange.
Jeg plejer at skrive tiden, som vi har brugt sammen, ned i en notesbog efter hver gang og så sender jeg en mail i slutningen af hver måned med oversigt over brugt tid samt pris for lektiehjælp/undervisning for den måned. Betaling kan både ordnes på mobile pay og kontant.

Jeg glæder mig til at høre fra dig! :)

Hilsen Mathias

Kontakt tutoren!

HUSK! 1) korrekt e-mail-adresse. 2) fag og antal timer. 3) Undervisningssted.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Fill in the blank