Månedens tutor er Claudia – Læs interviewet her!

Navn: Claudia
Alder: 34
Geografisk område du underviser i: Gentofte, København
Fag du underviser i: Tysk

Hvor længe har du været tutor hos tutoren.dk og hvordan fik du først kendskab til siden?

Jeg blev tutor hos tutoren.dk for et år siden. Siden blev anbefalet til mig, da jeg var på jagt efter en mulighed for at komme i gang som tysk underviser. De første henvendelser kom med det samme og jeg har siden lært mange dygtige elever at kende.

Hvilken baggrund og erfaring har du for at undervise som tutor?

Jeg underviser tysk til voksne og ikke mindst er tysk mit modersmål. Jeg elsker at samarbejde med mine elever om deres individuelle udfordringer med sproget. Mest handler det om at få mere tillid til elevernes sprogkundskaber og det sker ved at vi taler rigtig meget under møderne. Nogen gang kan det også være grammatikken, som lige skal forklares.

Hvor mange elever underviser du typisk ad gangen og hvor mange timer bruger du på det om ugen? Er det passende eller ønsker du flere eller færre elever?

Typisk foregår undervisningen i et-til-et møder og det giver mest tid til at bruge sproget. Elev antallet skifter i løbet af skoleåret, men i gennemsnit har jeg 2-3 faste elever, som jeg mødes med en gang om ugen i 1 ½ time. Det hænger fint sammen med mine andre jobs.

Hvilke fag og på hvilke niveau underviser du typisk? Er der andre fag eller niveauer du gerne ville undervise (mere) i?

Som sagt underviser jeg i tysk, mest på gymnasieniveau. Det er meget interessant at følge med i undervisningen på det niveau. Jeg kunne godt tænke mig flere yngre elever udover gymnasieeleverne, for det er dejligt at være med fra begyndelsen af deres tysk undervisning.

Er der nogle ulemper ved at værre tutor eller er der noget du gerne vil have forbedret?

Nogen gang er jeg nødt til at takke nej til henvendelser. Det synes jeg er svært, fordi jeg vil gerne hjælpe. Heldigvis finder folk som regel en anden tutor på ganske kort tid.

Hvad er de største fordele ved at være tutor? Føler du at det giver dig et bedre overblik over dit fag? Er det noget du evt. vil skrive på dit CV?

Jeg bruger den erfaring, som jeg får som tutor på mit næste mål, at blive folkeskolelærer.

Besøg Claudia’s profil her.