Livet efter 9. klasse

Af Nadia Parbo

Det kan være stressende at være menneske i dagens Danmark. Der er ting at gøre, deadlines, der skal mødes og alt det sociale, der også skal være i orden.

For unge i skoler landet over, er der dog også en masse valg, der skal foretages, som der allerede i mange hjem tænkes over netop nu. Det store spørgsmål er dette: hvad skal jeg efter folkeskolen? Skal jeg fortsætte på gymnasiet, på efterskole, tage 10. klasse, måske HF, måske et skoleår i udlandet? Måske noget helt andet? Med alle de mange muligheder, kommer den store stressfaktor og det er ikke altid det letteste i verden.

Der er ikke lang tid til skoleårets udgang og mange af mine yngre elever, der snart er færdig med 9. klasse, er begyndt at tænke i de samme baner. Hvad i alverden skal jeg gøre nu? For de fleste af dem er det nærmest et spørgsmål om liv og død, for det handler i lavere grad om det akademiske, som det handler om det sociale aspekt.

Som en elev, der overvejer at studere et år i Asien, sagde til mig på et tidspunkt: ”hvis jeg tager derhen, hvor mine venner er, kommer jeg måske til at ærgre mig over, at jeg ikke tog chancen, men hvis jeg studerer i en anden kultur, kan jeg måske ikke forme venskaber, som allerede har været i gang i det år, hvor jeg var væk”.

Det var svært ikke at rådgive til altid at følge sin egen eventyrlyst (for den har altid guidet mig), men prøv at tænk tilbage til, hvor vigtigt det var at have tætte forbindelser, som vi kunne dele alting med, da vi var yngre. Det var alting. Det var hele verden.

Det vil være fordele og ulemper ved alle de valg, vi tager. Når man er yngre, kan de bare virke overskuelige, så måske er det bedst at tage det bedste råd, klichéerne har at byde på og følge sit hjerte. Det plejer at være langt sjovere og – om ikke andet – give de bedste historier.

Nadia Parbo er - udover at være tutor på Tutoren.dk - freelance journalist og forfatter. Hun har en uddannelse indenfor film- og medievidenskab, hvilket hun også bruger i sit job, når hun er ude og anmelde film for diverse medier. Hun bor i København.

BlogReklame