Hvor meget skal man vide?

Af Nadia Parbo

Det kan nogle gange være svært at se, hvor langt ekspertisen skal række i tutorfaget. Jeg havde forleden en udenlandsk voksenelev, der skulle til eksamen i dansk.

Han havde to tutorer; jeg stod for det mundtlige, og en anden var ansat til den skriftlige opgave. Jeg er glad for at sige, at han bestod den mundtlige med en karakter over, hvad han havde forventet, men i den skriftlige fik han langt under, hvad han havde regnet med. Grunden, fik han at vide, var, at han ikke var gået i dybden med sine argumenter i den skriftlige eksamen. Hans grammatik havde været god, men af den grund (som den eneste) havde han ikke virket til at have forstået spørgsmålene.

Dette ledte mig til senere at tænke over, hvorvidt det er vigtigt for os som tutorer at vide denne slags eller om vores ansvar kun ligger indenfor det, vores elever beder os om at undervise dem i. Når en elev f.eks. vil blive bedre til det danske sprog til eksaminer, skal tutoren så vide, at der også er andre ting, der kræves? Skal vi rådgive samtidig med, at vi underviser?

Jeg mener ikke, at det er vores opgave, men da jeg senere fortalte min kæreste om karakteren og hvorfor, den var givet, var han af en anden holdning. Han mente, at man som tutor kun bliver rigtigt god, hvis man kender omstændigheder og ikke kun det stof, som eleven tror, er vigtigt. Hvis ikke, sagde han, kan eleven i sidste ende pege fingre ad tutoren som værende en kilde til den dårlige karakter, uanset hvor uretfærdigt, det må føles.

I sidste ende er det dog værd at tænke over, for måske er det med til at gøre os bedre og også være den støtte, der oftest er behov for. Jeg er stadig i tvivl.

Nadia Parbo er - udover at være tutor på Tutoren.dk - freelance journalist og forfatter. Hun har en uddannelse indenfor film- og medievidenskab, hvilket hun også bruger i sit job, når hun er ude og anmelde film for diverse medier. Hun bor i København.

BlogReklame