Den tilbagevendende eksamensangst

Af Nadia Parbo

Én gang om året sker det uundgåelige: eksaminerne. Tonsvis af unge rundt omkring i Danmark er ved at gå af nervøsitet og mange af dem har brug for hjælp.

Det er der, vi kommer ind i billedet, for vi er den hjælp, der skal til for at få nogle til at bestå og andre til bare at få den karakter, de gerne vil have.

Sidste år havde jeg så travlt med at undervise skræmte unge, at jeg næsten ikke havde noget tid til mig selv. Det var fuldkomment overvældende. I år er der mindre stress på, fordi jeg delvist har sagt nej til nogle og delvist kun har faste elever, der skal til at afslutte niende klasse. Men om man afslutter niende eller afslutter gymnasiet, kan i nogle tilfælde være ligegyldigt, i hvert fald hvis man tæller nervøsitet som en indikator.

En elev fortalte mig forleden, at hun efter en eksamen blev fortalt, at var hun mindre nervøs, ville hun have fået en bedre karakter. Det ærgrede mig så meget, at jeg brugte de sidste femten minutter af vores time inden hende endelige eksamen på at nævne alt det, der gjorde hende til en kandidat til en fantastisk karakter. Jeg ved ikke, om det var medvirkende, men næste dag fik en jeg en besked om, at hun havde ligget i toppen af skalaen efter den sidste eksamen.

Måske hjælper lidt optimistiske ord på vejen og måske er det bare noget, vi fortæller os selv. Men det er værd at prøve, for når juni vender tilbage år efter år, ved jeg også, at det er nu, vi kommer til at se en masse unge mennesker, der er ved at dø en langsom død indeni. Og sommetider skal selvtilliden plejes ligeså meget som den tillærte viden skal.

Og til alle jer travle tutorer derude: god sommer, når I kommer dertil. I skal nok komme dertil.

Nadia Parbo er - udover at være tutor på Tutoren.dk - freelance journalist og forfatter. Hun har en uddannelse indenfor film- og medievidenskab, hvilket hun også bruger i sit job, når hun er ude og anmelde film for diverse medier. Hun bor i København.

BlogReklame