Den lange transporttid

Af Nadia Parbo

Jeg har en fast tro på, at grunden til, at mange af os er tutorer, er, at vi gerne vil hjælpe andre mennesker.

Da en kvinde, der havde fejlet sin journalistiske eksamen, bestod for fjerde – og sidst mulige – gang, efter jeg havde hjulpet hende, blev jeg nærmest ligeså glad som hende. Det betyder noget for os.

Derfor kan der sommetider være en tendens til at tage for mange, der sommetider ligger alt for langt væk. Det er jeg i hvert fald skyldig i at gøre. Gang på gang. Og til sidst står jeg med et skema, der ikke efterlader meget tid til at lave mine andre ting. For vi vil jo så gerne hjælpe, ikke sandt?

Men det er desværre ikke altid muligt. Da jeg forleden endnu engang sad fast i offentlig transport, fordi jeg havde sagt ja til at undervise hos en familie, der boede midt halvanden time væk på en god dag med offentlig transport (lad os slet ikke snakke om en mulig cykeltur), blev jeg nødt til at tage en beslutning. Jeg blev nødt til at sige op. Den slags er ikke kun med tungt hjerte, fordi det nager mig at have sagt ja til et job for derefter at sige op efter kun syv gange, men også fordi, jeg havde sat forhåbninger i vejret hos en familie og en teenager, der nu endelig havde fundet en, der var i stand til at hjælpe.

Men alle lærer efterhånden og selv efter mange år som tutor, må jeg først nu erkende, at tingene nogle gange bare ligger for langt væk. Og nogle gange er tiderne bare for besværlige, når man skal rejse fra ét sted til et andet. Selvom den erkendelse har taget lang tid, er den dog også dejlig endelig at have fået i hus: pludselig er der ikke altid et eller andet stressende moment i dagligdagen, der skal overstås og de elever jeg har, kan få meget mere ud af mig. Og dét er aldrig dårlige nyheder.

Nadia Parbo er - udover at være tutor på Tutoren.dk - freelance journalist og forfatter. Hun har en uddannelse indenfor film- og medievidenskab, hvilket hun også bruger i sit job, når hun er ude og anmelde film for diverse medier. Hun bor i København.

BlogReklame