Blokerende loyalitet

Af Nadia Parbo

I løbet af den sidste måned er jeg begyndt at tænke på loyalitet og hvor lang tid den varer. Denne tanke startede efter ferien, hvor mine fortsættende elever skulle begynde igen.

Dette plejer at køre efter planen – ferien er slut, nu begynder vi igen – men andre gange er det sværere at komme i gang. Det har det været denne gang.

Før ferien var nogle af mine ældste elever begyndt at have en lidt halvhjertet holdning til det med at modtage undervisning. I bedste tilfælde rykkede de aftaler. I værste dukkede de slet ikke op. Det pudsige i den sammenhæng er, at det ofte er dem, der har brug for mest hjælp, der gider den mindst. Det var også tilfældet her, hvor jeg efter ferien selvfølgelig regnede med en ny start, hvor energien var ny og frisk.

Men nu får jeg forskellige beskeder. Der er meget arbejde i skolen (hvilket er et paradoks, for er det ikke netop skolen, jeg hjælper med?), der er kor, sport efter skole, arbejdet kommer i vejen, kørekort der skal tages, osv. Problemet er, at jeg godt kan lide disse elever. Det har altid været en glæde at undervise dem, der har været fremskridt og der har aldrig været et ondt ord imellem os.

Jeg vil gerne bruge min tid på andre elever, der fortjener det mere, der vil det mere, men min loyalitet står i vejen. Samtidig kan jeg ikke lade være med at tænke, at det måske er netop min tilgang til loyalitet og manglen på skrappe ord, der nu gør, at mit arbejde er nem at affærdige. Det kan såmænd også godt være, men hvis jeg skal være den strenge lærer, ændrer jeg jo også den adfærd, der også gør, at jeg holder sådan af at være tutor. Så jeg venter lidt endnu – indtil ikke bare min loyalitet, men også tålmodighed, løber tør.

Nadia Parbo er - udover at være tutor på Tutoren.dk - freelance journalist og forfatter. Hun har en uddannelse indenfor film- og medievidenskab, hvilket hun også bruger i sit job, når hun er ude og anmelde film for diverse medier. Hun bor i København.

BlogReklame