Hvor lang tid skal man blive ved?

Af Nadia Parbo

Langt de fleste, der har en gesjæft som tutor, gør det også fordi, der er en tilfredsstillelse i at se sin elev blive bedre. Sommetider går det hurtigt, andre gange går det langsomt.

Nogle gange virker det umuligt, indtil der lige pludselig sker en forandring. Jeg glemmer aldrig den elev, der altid virkede som om, han ikke hørte efter, kiggede på uret og kedede sig bravt, når jeg fortalte ham om grammatiske problemstillingen, for derefter at udøve dem perfekt, når jeg bad ham om at udføre de tilhørende øvelser.

Indtil videre har det været kutymen: at det måske sommetider tog tid, men at der altid skete et ryk, i hvert fald på et eller andet tidspunkt. Men nu er der pludselig en anden oplevelse, der dukker op: eleven, der hverken kan eller gider. Eleven, som jeg bruger månedsvis på at undervise uden at der sker det mindste. Vi roder stadig rundt i de samme ordklasser, de samme skemaer, selvom jeg hver gang prøver at forklare det på en anden måde. Lige meget hjælper det. Der sker intet.

Derfor: Hvor længe skal man fortsætte med en, som ikke kan lære? Det er desværre et spørgsmål, jeg for første gang har måtte stille i min tid som tutor. Den tiltro, der altid har været der, at det hele nok skal hjælpe, fordi der i sidste ende vil gå et lys op for den kæmpende elev, eksisterer pludselig ikke. Men hvornår skal man give op og kaste håndklædet i ringen? Min personlige kamp med en elev, der stadig ikke kan de mest basale færdigheder i klassetrin langt under hans, er ved at komme til sin grænse og er netop grunden til, at jeg aldrig har haft lyst til at være lærer. Nogle gange er det måske bare tid til at sige, at der ikke er mere at gøre her

Nadia Parbo er - udover at være tutor på Tutoren.dk - freelance journalist og forfatter. Hun har en uddannelse indenfor film- og medievidenskab, hvilket hun også bruger i sit job, når hun er ude og anmelde film for diverse medier. Hun bor i København.

BlogReklame