I lyset af en mulig lockout

Af Nadia Parbo

Der har aldrig været så meget panik over hele linjen hos alle mine gymnasieelever som lige nu. Grunden er selvfølgelig den allestedsnærværende lockout, der truer hele Danmark for tiden.

Udsættelse eller ingen udsættelse: inden den går helt væk, er det fare for, at den pludselig dukker op fra søvnen. Jeg har oplevet en elev, der i forvejen har det svært, være bekymret over risikoen for, at hendes dårlige årskarakter vil gå over til det endelige diplom, når hun nu har gjort så meget arbejde for at skabe en god eksamen. Jeg har ondt af hende og jeg har ondt af alle de elever, der står overfor samme uretfærdige fare. Dem, der har set frem til en god eksamen for at erstatte et dårligt år og nu må se i øjnene, at det måske ikke vil lykkes.

Lockout vil komme til at ramme hele den danske befolkning, men når jeg ser på de unge mennesker, jeg underviser, kan jeg ikke lade være med at have ondt af dem, der førhen satsede på en god eksamen, så de kunne nå de mål, de har sat sig før. De havde måske et dårligt år eller det er først nu, energien har fundet frem til dem. Hvad end der er grunden, kan lockout være med til at ødelægge en drøm, der blev stablet på benene i håbet om en god eksamen.

Ja, det er dumt at finde ambitionerne frem sent i en skolegang, men det er bedre end aldrig at opdage, at man har dem. Og jeg kan godt unde mine elever at vise deres lærere, at de er bedre end deres årskarakter. Så for deres skyld, hvis ikke alle andres, håber jeg, at der kommer en løsning – og at eksaminerne kommer til at foregå, som de altid har gjort det.

Nadia Parbo er - udover at være tutor på Tutoren.dk - freelance journalist og forfatter. Hun har en uddannelse indenfor film- og medievidenskab, hvilket hun også bruger i sit job, når hun er ude og anmelde film for diverse medier. Hun bor i København.

BlogReklame