Månedens tutor er Erika – Læs interviewet her!

Navn: Erika
Alder: 23
Område: Aarhus område

Hvor længe har du været tutor hos tutoren.dk og hvordan fik du først kendskab til siden?

Jeg har været tutor i 4 år nu. Jeg fik kendskab til tutoren.dk gennem en af mine venner.

Hvilken baggrund og erfaring har du for at undervise som tutor?

Jeg har hjulpet mine veninder gennem gymnasietiden, hvilket var en rigtig god oplevelse. I løbet af mit 1. semester hjalp jeg også mine studiekammerater. Det gav mig en rigtig god fornemmelse af det stof, jeg selv var ved at lære.

Hvor mange elever underviser du typisk ad gangen og hvor mange timer bruger du på det om ugen? Er det passende eller ønsker du flere eller færre elever?

Jeg har tidligere undervist 2 elever på samme tidspunkt, men nu underviser jeg kun elever på tomandshånd. Det er meget varierende, hvor meget der bliver brugt om ugen, men typisk bruger jeg 2 timer per elev per gang. Timetallet er dog altid tilpasset den enkelte elev.

Hvilke fag og på hvilke niveau underviser du typisk? Er der andre fag eller niveau'er du gerne ville undervise (mere) i?

Jeg underviser primært i engelsk. Jeg har undervist enkelte gange i dansk grammatik og organisationsteori - begge på universitetsniveau.
Jeg underviser i engelsk både på folkeskole-, gymnasie- og universitetsniveau.

Er der nogle ulemper ved at værre tutor eller er der noget du gerne vil have forbedret?

Hvis eleverne af årsager ikke betaler, er det en ret flad fornemmelse at sidde tilbage med, da jeg jo også forbereder mig før jeg skal undervise.

Hvad er de største fordele ved at være tutor? Føler du at det giver dig et bedre overblik over dit fag? Er det noget du evt. vil skrive på dit CV?

Det giver en rigtig god forståelse for mit eget stof, og alt det jeg lærer, omsætter jeg til ord, som nemmere kan formidles til mine elever. Det er rigtig skønt at se eleverne forstår sproget bedre og måske faktisk ender med at blive glade for det.

Jeg har allerede skrevet det på mit CV, og det har stået der, siden jeg startede. Både menneskeligt og fagligt ser jeg privat undervisning som en fantastisk fornøjelse og gevinst.

Du kan besøge Erikas tutorprofil ved at klikke her.