Månedens tutor er William – Læs interviewet her!

Navn: William Dreyer
Alder: 51

William - Tutoren.dk
Geografisk område du underviser i: Vesterbro/København
Fag du underviser i: Tysk, fransk, engelsk, spansk og historie

Hvor længe har du været tutor hos Tutoren.dk og hvordan fik du først kendskab til siden?

Jeg har været med i lidt over tre år og fik kendskab til hjemmesiden via en 3.G´er, som havde akut behov for hjælp, da hans tutor var blevet syg.

Hvilken baggrund og erfaring har du for at undervise som tutor?

Jeg er historiker fra Berns universitet i Schweiz, hvor jeg er født og opvokset. Derudover har jeg en MPA (Master of Public Administration) fra Lausanne Universitet. Dermed er mit første sprog tysk og fransk er mit første fremmedsprog. Jeg har arbejdet i servicebranchen i over 30 år både i Schweiz og i Danmark og har derfor lært håndværket langt hen ad vejen, hvordan man servicerer og vejleder kunden.

Hvor mange elever underviser du typisk ad gangen og hvor mange timer bruger du på det om ugen? Er det passende eller ønsker du flere eller færre elever?

Jeg underviser kun en elev ad gangen, men det kunne være sjovt og spændende at oprette en mindre tysk- eller fransk litteraturgruppe. Jeg bruger ca. 5 til 6 timer per uge i højsæsonen, dvs. januar til juni og september til november. Jeg vil gerne bruge dobbelt så mange timer, men det er ikke muligt på grund af mit andet arbejde.

Hvilke fag og på hvilke niveau underviser du typisk? Er der andre fag eller niveau’er du gerne ville undervise (mere) i?

Jeg underviser i tysk, fransk og historie på alle niveauer og en gang i mellem en elev, som har brug for at komme i gang (igen) med engelsk. Jeg underviser også gerne underviser i schweizer-tysk og i spansk. For tiden er jeg også tutor for en universitetsstuderende, der skal have afsluttet sit speciale her til sommer. Studenten fandt mig på Tutoren.dk. Her er jeg mere sparringspartner og coach – en spændende og givende opgave.

Er der nogle ulemper ved at værre tutor eller er der noget du gerne vil have forbedret?

Indkomsten som tutor varierer meget, derfor tager jeg det som en ekstra indkomst og så bliver det jo til ren overskud.
Måske kunne man på et tidspunkt få papir på at man er tutor. Jeg ville ønske mere synlighed over for aktører som fx Goethe Instituttet for os med tysk eller tilstedeværelse på fagmesser indenfor undervisning, hvis det (stadig) findes. Måske kunne Tutoren.dk også være mere aktiv på de sociale medier.

Hvad er de største fordele ved at være tutor? Føler du at det giver dig et bedre overblik over dit fag? Er det noget du evt. vil skrive på dit CV?

Der er mange fordele og jeg er superglad for at være tutor. At være tutor giver helt klart et bedre overblik over fagene. Derudover holder man sig også ajour – sprogene forandrer sig jo hele tiden. Jeg nævner det på mit CV og henviser til Tutoren.dk, når jeg har mulighed for det. Så er der også nogle ”sidegevinster”: Jeg husker fx at det var en elev tilbage i sommeren 2014, som gjorde mig opmærksom på mobilepay.

Du kan besøge Williams’ tutor profil her.