Hjælp til Kemi C: Hvad SKAL vi lære?

Af Henning Nielsen, tutor hos Tutoren.dk i mere end 6 år

Efter 100 +/- ”lektiehjælpselever” over de seneste år er jeg overbevist om, at mange af jer derude, (desperat) ønsker et konkret og klart svar på spørgsmålet. Og vel at mærke i en formulering I kan forstår og forholde jer til – ikke undervisningsministeriets mangesidede redegørelse! I stedet får I nedenfor typiske Kemi C eksamensspørgsmål, som de vil kunne være formuleret af en omhyggelig kemilærer. I vil ved gennemlæsning se, hvad I SKAL kunne redegøre ved de enkelte spørgsmål – så det er altså DET I, i hvert fald, skal sørge for at få fat på i undervisningen i årets løb. Så brug disse spørgsmål som checkliste for ugens kemilæring i klassetimerne og i din egen lektielæsningstimer. Læg også mærke til, at laboratorieøvelserne er overordentlig vigtige i eksamensspørgsmålene. Nu er gymnasier og lærere er forskellige og eksamensspørgsmål kan variere noget, så bed jeres lærer om en kopi af sidste års eksamensspørgsmål.

I er mange forskellige derude. Nogle (mange) går på 3-årigt gymnasium (STX/HTX) eller 2-årligt (HF), og nogle tager Kemi C som enkelt faget på VUC – undertiden ved fjernundervisning med meget begrænset lærerkontakt. For nogle er kemitimerne udbyttefattige og i værste fald spildt tid - noget der så senere skal vise sig at blive en hurdle i senere valg af uddannelse. Hensigten med disse eksamensspørgsmål er at give jer et redskab, så I ikke 14 dage før eksamen tænker: ”bare jeg dog havde vidst, at det var det, jeg SKULLE lære, da vi havde om det for mange uge siden.”

Her er så eksempler på spørgsmålene:

1. Stoffers grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og forsøget Pletfjernere

Et eksaminationsoplæg kunne være:

Gør rede for forskellen mellem et grundstof og en kemisk forbindelse, giv eksempler.
Giv eksempler på fysiske egenskaber – Giv eksempel på kemiske egenskaber.
Gør rede for de tilstandsformer, et stof kan være på, og gør med vand som eksempel rede for hvilke bindinger, der brydes ved overgang fra én fase til en anden, og kæd det sammen med tilførsel af energi og temperatur
Gør rede for/forklar forskellen i smeltepunkter/kogepunkter mellem ionforbindelser, stoffer med polære molekyler samt stoffer med upolære molekyler.(Nævn eksempler).
Forklar hvad en blanding er herunder heterogen og homogen blanding. (Giv eksempler.)
Forklar hvad blandbarhed betyder, og gør rede for blandbarhed afhænger af.
Med udgangspunkt i forsøget Pletfjernere forklar to væsensforskellige måder, hvorpå man kan fjerne en fedtplet.

2. Atomer, periodesystemet og forsøget Metal eller ikke-metal

Et eksaminationsoplæg kunne være:

Gør rede for atomets opbygning.
Gør rede for emnet isotoper og eksemplificeret enten med hydrogenisotoper eller chlorisotoper.
Gør rede for Bohr’s skalmodel for atomets elektroner og antal elektroner i skal nr 1, 2 og 3.
Gør rede for opstillingen af grundstofferne i det periodiske system, herunder atomnummer, hovedgrupper og perioder.
Vis området i det periodiske system, der indeholder metaller og området, der indeholder ikke-metaller.
Diskuter i lyset heraf forsøget Metal eller ikke-metal.

3. Salte og forsøget Saltindhold i brød

Et eksaminationsoplæg kunne være:

Giv en definition af salte, og giv eksempler (med formler og navne) som kun indeholder énatomige ioner og eksempler som indeholder også fleratomige ioner.
Angiv begrundet om salte generelt har høje eller lave smeltepunkter.
Angiv begrundet om salte kan lede en elektrisk strøm.
Angiv nogle regler for hvilke salte, der er opløselige, og undtagelserne, der er uopløselige.
Gør rede for Forsøget Saltindhold i brød.

4. Mængdeberegning og forsøget Saltindhold i brød

Et eksaminationsoplæg kunne være:

Forklar, hvad en formelenhed er.
Forklar, hvad formelmassen er - oplys enheden.
Forklar, hvad et mol er.
Forklar, hvad molar masse er – oplys enhed.
Gør rede for hvordan man omregner masse for et stof til antal mol af stoffet.
Definere stofmængdekoncentration og foretage beregningerne i Forsøget Saltindhold i brød, v.h.a. bl.a. definitionsligning for stofmængdekoncentration.

5. Ioner, ionforbindelser og forsøget Fældningsreaktioner.

Et eksaminationsoplæg kunne være:

Definere hvad man forstår ved en ion.
Give eksempler på: énatom ioner, fleratomioner med navne og formler.
Give eksempler på ionforbindelser med navne og formler.
Kommentere nogle af ionforbindelsers egenskaber så som smeltepunkternes beliggenhed (høje/lave?), opløselighed.
I forbindelse med omtale af opløselighed beskrive/analysere forsøget Fældningsreaktioner

6. Vandige opløsninger og forsøget Fældningsreaktioner

Et eksaminationsoplæg kunne være:

Forklar hvad man forstår ved en vandig opløsning, omtal begreberne rent stof, blandinger (herunder heterogene og homogene blandinger).
Forklar hvad der er afgørende for om et stof er vandopløseligt eller ej.
Hvad forstås ved opløseligheden af et stof, og hvad forstås ved en mættet opløsning af stoffet?
Giv eksempler på opløsninger af nogle salte i vand og opløsninger af nogle ikke-salte i vand.
Hvad forstås ved en fældningsreaktion?
Gør rede for forsøget Fældningsreaktioner.

7. Reaktionsskemaer og forsøget Kemiske hævemidler

Et eksaminationsoplæg kunne være:

Forklar hvad man forstår ved et reaktionsskema og nævn hvad man forstår ved reaktanter og produkter.
Forklar hvad man forstår ved et afstemt reaktionsskema, og forklar hvad koefficienterne står for
Forklar hvordan man af det afstemte reaktionsskema kan se forholdet i hvilket reaktanterne reagerer samt forholdet mellem reaktanter og produkter. Vis ved et eksempel, hvad du mener f.eks ved reaktion mellem ilt og brint, hvorved der dannes vand. Og vis hvordan du kan beregne hvor meget vand, der dannes, hvis 2 mol H2 reagerer med ilt. Vis også hvordan du beregner vægtmængden i gram af det dannede vand.
Gennemgå forsøget Kemiske hævemidler

8. Mængdeberegning og forsøget Kemiske hævemidler

Et eksaminationsoplæg kunne være:

Forklar, hvad en formelenhed er.
Forklar, hvad formelmassen er - oplys enheden.
Forklar, hvad et mol er.
Forklar, hvad molar masse er – oplys enhed.
Gør rede for hvordan man omregner masse for et stof til antal mol af stoffet.
Gennemgå forsøget Kemiske hævemidler

BlogReklame