Hjælp til Kemi B: Hvad SKAL vi lære?

Af Henning Nielsen, tutor hos Tutoren.dk i mere end 6 år

Kemi på B-niveau er adgangskrav for de fleste naturvidenskabelige uddannelser, hvorfor mange gymnasieelever fornuftigvis vælger faget på dette niveau - måske undertiden mere ”for en sikkerheds skyld” end af egentlig lyst. Andre, der - af forskellige grunde - ikke lige fik taget kemien på B-niveau, mens tid var, ender ofte i en situation, hvor de er nødt til at supplere med bevis for kemi på B-niveau. Typisk sker det via VUC eller via et intensivt sommerkursus. Nogle få vælger selvstudium/fjernundervisning. Og sådan kan det vel også gå an? Man får sit bevis og sikrer sin adgang til den ønskede uddannelse - for det hører til absolut sjældenheder, at nogen dumper. Karakteren 02, der forekommer, er jo bestået, og adgangskrav dermed opfyldt. Men, men …!

Når nu vinterferien (uge 7) er slut begynder skoleårets mest intense 3-4 måneders periode, der slutter med sommereksaminerne. Undervisningen i de fag, der afsluttes med eksamen bliver nu mere koncentreret med hyppigere afleveringsopgaver - og for kemi-B’erne kommer tillige laboratorieøvelserne.

Her kan der være lagt op til stress, stress, så alt for megen energi risikerer at blive brugt på tankerne ”jeg kan altså slet ikke overskue alt det, jeg skal lære, og meget af det, vi har haft, er jeg allerede bagud med”. Og den energi, der måtte være tilovers, bruges nu desperat på at lære bare noget af alt det, der står i kemibogen. Måske nedtoner man desperationen, som den stiger hen i maj måned, med, at man jo selvfølgelig består og dermed opfylder adgangskrav til mange uddannelser, hvilket er fint nok i situationen. Men det gør ikke tingene lettere i et senere naturvidenskabeligt studium, hvis man mangler grundlæggende kemi-B viden.

Men hvad er den grundlæggende kemi-B viden, man måske ikke fik tilegnet sig? Se det er formuleret af kloge folk på undervisningsministeriets hjemmeside. Det er ikke noget I elever får noget brugbart ud af at tygge jer igennem. En anderledes brugbar information om, hvad grundlæggende kemi-B viden (så kaldt kernestof) indebærer, gives nedenfor i form af typiske eksamensspørgsmål i kemi B. Her kan I læse DET, I først og fremmest skal sørge for at få fat på i undervisningen. Brug disse spørgsmål som checkliste ved ugens kemilæring i klassetimerne og ved jeres egen lektielæsning, og brug dem til at prioritere jeres ”kemitid” – alle har topprioritet.

Læg endelig mærke til, at laboratorieøvelserne er overordentlig vigtige i eksamensspørgsmålene. Nu er gymnasier og lærere forskellige, og udvælgelsen af kernestof i form af eksamensspørgsmål kan variere noget, men ikke overmåde meget, så bed jeres lærer allerede nu, når I møder efter vinterferien, om en kopi af sidste års eksamensspørgsmål. Med disse i hånden har I et værktøj til målrettet og tidsøkonomisk, og uden stress og desperation, at tilegne jer en grundlæggende kemi-B viden, som meget vel kan komme til at gøre forskellen på jeres uddannelses første studieår (”snubleåret”).

Typisk foregår kemi B eksamen således: Man trækker et spørgsmål og får ca. 20 minutters forberedelsestid i enrum, hvorefter der eksamineres i ca. 20 minutter. Bilag er planchemateriale, der har relevans for det trukne spørgsmål. Det er ukendt og udleveres først ved eksaminationen. Her følger eksempel på eksamensspørgsmål fra en omhyggelig kemilærer:

8 eksamensspørgsmål til kemi B - UDEN BILAG

1. Kemiske reaktioners hastigheder og redoxkemi.

Giv en gennemgang af dette forsøg, idet forsøgsresultaterne efterbehandles grundigt:

”Småforsøg med reaktionshastighed (reaktanternes reaktionsvillighed - spændingsrækken, en reaktants overfladeareal (heterogen reaktion for Mg), en reaktants overfladeareal (heterogen reaktion for CaCO3), temperaturens betydning, katalysator, inhibitor)”.

Analyser hvilke faktorer, som påvirker kemiske reaktioners hastigheder.

Forklar om redoxkemi; spændingsrækken, oxidation, reduktion, oxidationstal og afstemning af redoxreaktioner.

Hvis tiden tillader det kan du også forklare om ”Reaktionskinetik og reaktionsorden”.

2. Kemisk ligevægt.

Giv en gennemgang af kemisk ligevægt. Du skal komme ind på

• Reaktionsbrøk
• Ligevægtskonstanten
• Massevirkningsloven/ligevægtsloven
• Betydningen af størrelsen af KC-værdien
• Le Chateliers princip.

Give en gennemgang af forsøget ”Indgreb i et ligevægtssystem (FeSCN2+-ligevægten)”, idet forsøgsresultaterne efterbehandles grundigt.

Hvis tiden tillader det, kan du også forklare om:
• Esterligevægt og esterkemi
• Syre-baseligevægt og syre-basekemi

3. Syre-basekemi og pH-beregninger.

Giv en gennemgang af syre-basereaktioner og pH-beregninger for stærke og ikke-stærke syrer og baser.

Giv en gennemgang af forsøget ”Bestemmelse af koncentrationerne af hydroxidioner og
oxoniumioner i 5 opløsninger af syrer/baser vha. pH-målinger og udregning af de nøjagtige formelle koncentrationer”, idet forsøgsresultaterne efterbehandles grundigt.

Hvis tiden tillader det, kan du også forklare om:
• carboxylsyrers kemi

4. Carbonhydriders kemi.

Giv en gennemgang af carbonhydriders kemi. Du skal komme ind på
• Opbygning/stofklasser
• Navngivning
• Egenskaber
• Reaktionstyper

Give en gennemgang af forsøgene ”Reaktioner i organisk kemi del 1 (Substitution, addition, forbrændingsreaktion) og del 2 (Elimination)”, idet forsøgsresultaterne efterbehandles grundigt.

Hvis tiden tillader det, kan du også forklare om ISOMERI:
• Strukturisomeri (kæde-, stillings- og funktions-isomeri)
• Geometrisk isomeri

5. Alkoholer.

Giv en gennemgang af alkoholers kemi. Du skal komme ind på
• Opbygning
• Navngivning
• Egenskaber/redoxkemien
• Reaktionstyper
• Fremstilling

Giv en gennemgang af forsøget ”Primære, sekundære og tertiære alkoholer (oxidation, prøve med 2,4-dinitrophenylhydrazin, prøve med Tollens reagens)”, idet forsøgsresultaterne efterbehandles grundigt.

Hvis tiden tillader det, kan du også forklare om:
• aldehyders kemi
• ketoners kemi
• carboxylsyrers kemi

6. Estere.

Giv en gennemgang af esterkemi. Du skal komme ind på
• Opbygning
• Navngivning
• Egenskaber
• Reaktionstyper
• Fremstilling/ligevægtskemi

Give en gennemgang af forsøget ”Ligevægtskonstant for esterligevægt”, idet forsøgsresultaterne efterbehandles grundigt.

Hvis tiden tillader det, kan du også forklare om:
• Alkoholers kemi eller
• carboxylsyrers kemi

7. Hjernen på stoffer – rusmidlers kemi.

Med udgangspunkt i et eller nogle få selvvalgte rusmidler, skal du forklare om
• Kemisk opbygning og egenskaber/funktionelle grupper
• Betydningen af rusmidlets opløselighed i vand/fedt i forhold til dets biologiske virkning
• Basale biologiske/biokemiske virkningsmekanismer (kort)

Give en gennemgang af forsøget ”Bestemmelse af koffein i cola”, idet forsøgsresultaterne efterbehandles grundigt.

Hvis tiden tillader det, kan du også forklare om:
• Intermolekylære kræfter/bindinger og opløselighed

8. Uorganisk kemi - jern.

Definer hvad der forstås ved organiske og uorganiske stoffer og giv nogle få eksempler herpå.
Med udgangspunkt i jerns kemi skal du forklare om
• Hvad er et metal
• Hvordan fremstiller man jern og hvad bruges jern til
• Mængdeberegninger i tilknytning til jernproduktion

Giv en gennemgang af forsøget ”Rustbeskyttelse”, idet forsøgsresultaterne efterbehandles grundigt.

Hvis tiden tillader det, kan du også forklare om kemien i andre selvvalgte uorganiske stoffer – fx vand.

BlogReklame