Vi vil undervises som aldrig før

Af Nadia Parbo

De er ingen tvivl om, at covid-19 har haft store omkostninger for både samfundet og individet i ikke kun Danmark, men hele verden.

Det er nu, vi skal holde sammen, men det er også nu, vi finder ud af, hvad der virkelig er vigtigt i vores hverdag.

Én af de ting er undervisning, som børn og unge landet over nu er blevet frarøvet, da skoler og uddannelsesinstitutioner er lukket i – indtil videre – to uger. Derfor er der pludselig kommet et behov for den anden form for undervisning; den, som vi står for. Tutoren.dk er begyndt at få henvendelser i massevis fra folk, der førhen havde svært ved deres fag, men som nu ikke længere har den daglige undervisning at støtte sig selv. Det er nu, vi kan hjælpe. Det er nu, vi er vigtigere end nogensinde før.

For faktum er, at eksaminerne står for døren nu og pensum er det samme, selvom undervisningen deraf er stoppet. Og når man nu skal følge sit eget skema uden nogen, der som sådan holder øje, kan det for mange være svært at holde den sædvanlige selvdisciplin. Også her kan vi hjælpe. Som privatlærer for mange teenagere, der står i netop den situation nu, kan jeg mærke forskellen på dem, der gerne vil hjælpes – og dem, der bliver nødt til det og ikke helt gider. Forleden var jeg endda udsat for en elev, der bare slukkede forbindelsen, da han mente, at han nu havde fri. Men som den ”irriterende” (læs: ansvarlige) tutor, jeg er, måtte jeg ringe op igen. Lektierne forsvinder jo ikke, bare fordi den fysiske undervisning gør.

Så bare skriv ind og få den nødvendige hjælp, hvis I sidder inde med et behov. Som alle tager vi en del af ansvaret og der er altid hjælp at hente på den front.

Nadia Parbo er - udover at være tutor på Tutoren.dk - freelance journalist og forfatter. Hun har en uddannelse indenfor film- og medievidenskab, hvilket hun også bruger i sit job, når hun er ude og anmelde film for diverse medier. Hun bor i København.

BlogReklame